Forside

Frimureri, både gammelt og moderne

I en tid, hvor der er fokus på hurtige resultater og forandringer tilbyder frimureriet rodfæstet, udvikling med fokus på fællesskab, nærvær og den enkeltes udvikling til gavn for hans eller hendes nærmeste, medmennesket og den verden vi lever i.

Kernen i frimureriet er det rituelle arbejde i logen, her lærer vi at være fuldt til stede i nuet med krop, sind og ånd. Betydningen af det totale nærvær er kendt gennem årtusinder. I den vestlige verden er vi ved at genopdage det under navne som f.eks. mindfullness. Når vi er fuldt tilstede, fuldt koncentrerede om et fælles fokus skaber vi energi og lys. Det er årsagen til, at vi ofte føler os opløftede, glade og inspirerede, når vi kommer hjem. Mange partnere til frimurere har oplevet, hvordan deres mand/kone kom hjem gladere og mere samlet end da han/hun tog af sted.

Frimurerens råstof og redskab er sig selv:

I frimureriet arbejder vi med og ud fra alle menneskets væsenssider: instinkt, emotioner, intellekt, intuition, højere følelser og spiritualitet. Kort sagt: legeme, sjæl og ånd. Denne form for udvikling kan ikke klares med et godt foredrag om måneden eller to kurser om året. Kurser og foredrag kan være gode og inspirerende, men de skaber ikke nødvendigvis gode rammer for forandring på de dybere områder i mennesket.

Frimureri udfordrer og udvikler tålmodighed, det udfordrer og udvikler evnen til at være i tætte relationer, det udfordrer og udvikler selvindsigt. Det udfordrer os til at undersøge vores egne bagvedliggende motiver, indgroede tillærte mønstre og mødet med såvel vores skyggesider som vores fineste egenskaber. Det udfordrer og udvikler en hjertets moral, der lettest beskrives med: gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker andre skal gøre mod dig. Kon Fucius kaldte dette at handle på vinklen. Jesus vendte den og sagde: Gør mod andre, hvad du ønsker andre skal gøre mod dig.

Videreudvikle vores positive egenskaber

“Frimureriet arbejder på at gøre gode mennesker bedre.” I frimureriet arbejder vi på at udvikle vores positive egenskaber. Det er en øvelse i at vælge sine ord og handlinger med omhu, udvise venlighed og tolerance, og yde omsorg for et medmenneske i en svær situation uanset hvem denne person er.

Et vigtigt grundlag for dette arbejde er, at behandle sig selv og andre med venlighed og accept.

Når vi forbedrer og udvikler vores positive egenskaber, og vi erkender, accepterer og justerer vores uheldige egenskaber, derved udvikler vi os også spirituelt – når vi arbejder i logen løftes vi op. Den spirituelle kraft, der skabes er med til at udvikle vores positive egenskaber og forandre de uheldige.

Hvem henvender frimureriet sig til og hvor meget tid skal man forvente at bruge.

Enhver, der er fyldt 18 år, fri og af godt rygte kan blive frimurer. Med fri menes, at man ikke udviser kriminel adfærd eller afsoner en dom. Det gode rygte peger på, at man er samvittighedsfuld i sin adfærd overfor sig selv og andre. Ritualer, symboler og allegorier er arbejdsformen i frimureriet, det kan tage lidt tid at vende sig til at arbejde med ritualer og symboler.

Den typiske ansøger til frimureriet er optaget af de store spørgsmål: den dybere mening med tilværelsen, universet, findes der en Gud? Osv.., er nået et sted i livet, hvor han eller hun føler behov for et dybere perspektiv i livet.

Det tager tid at være frimurer og i 1. – 3- grad må man regne med et til to månedlige logemøder plus undervisning. Et logemøde består af opstilling af logerummet, det rituelle møde i logesalen og et fælles måltid. Tidsforbruget på en aften kan variere lidt, men ofte fra kl. 18 eller 19 til kl. 22 eller 23.